Tilskud og forældrebetaling i dagtilbud

Reglerne for tilskud og forældrebetaling afhænger af, hvilken type dagtilbud barnet er optaget i. Læs om de gældende regler for tilskud og forældrebetaling.

Når et barn optages i et dagtilbud under kommunens forsyning, betaler kommunen et grundtilskud til pladsen. Forældrene betaler det resterende beløb som egenbetaling. 

Som udgangspunkt finansieres en plads i et dagtilbud derfor både gennem et tilskud fra kommunen og forældrenes betaling.

Forældrebetaling i kommunale, selvejende og udliciterede daginstitutioner samt kommunal og privat dagpleje

Kommunen skal give forældre et tilskud til en plads i en kommunal, selvejende eller udliciteret daginstitution - eller til en plads i den kommunale og private dagpleje. 

Kommunen udbetaler ikke tilskuddet direkte til forældrene. I stedet går tilskuddet til det dagtilbud, hvor barnet er optaget og skal benyttes til dagtilbuddets drift.

Loft over forældrebetaling

Forældre må højst betale 25 procent af bruttodriftsudgifterne pr. barn ved driften af det enkelte dagtilbud (institutionstakst) eller af de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. plads ved driften af dagtilbud af samme type i kommunen (gennemsnitstakst). 

Kommunens bruttodriftsudgift er den samlede udgift til drift af daginstitutioner og dagpleje – før indtægter fra forældrenes egenbetaling. 

I de budgetterede bruttodriftsudgifter kan kommunen kun medtage udgifter, der vedrører selve driften af dagtilbud.

Reglerne om forældrebetaling er faste og kan ikke fraviges. Kommunen må derfor ikke opkræve ekstra betaling ud over den fastsatte forældrebetaling. Det betyder også, at forældrene ikke har mulighed for at supplere betalingen med donationer eller gaver af større værdi til et bestemt dagtilbud, heller ikke selvom forældrene frivilligt ønsker dette.

Grundprincipper for forældrebetaling

  • Der skal som udgangspunkt være sammenhæng mellem den ydelse, forældrene modtager og forældrenes betaling.
  • Kommunen kan fastsætte betaling ud fra barnets alder, så betalingen afspejler udgifterne til den relevante aldersgruppe (vuggestue og børnehave). 
  • Betalingen fastsættes, så det er gennemskueligt for forældrene, hvilket betalingsprincip der anvendes.
  • Lige tilfælde skal behandles ens. Det vil sige, at eksempelvis forældre med børn i samme aldersgruppe i samme daginstitution betaler det samme for den samme ydelse.

Kommunen fastsætter tilskuddets størrelse

Kommunens tilskud til en dagtilbudsplads skal mindst udgøre 75 procent af bruttodriftsudgifterne pr. barn.

Tilskuddet kan beregnes enten på baggrund af bruttodriftsudgifterne ved driften af det enkelte dagtilbud eller ud fra de gennemsnitlige bruttodriftsudgifter pr. barn ved driften af dagtilbud af samme type i kommunen.

Hvad indgår i de budgetterede bruttodriftsudgifter

Bruttodriftsudgifterne danner grundlag for kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling. Det er kun udgifter til selve driften af dagtilbud, der kan og skal indgå i bruttodriftsudgiften. 

Det har ingen betydning, om opgaven udføres i kommunen eller i dagtilbuddet. Det afgørende er opgavens karakter. 

Der skelnes mellem:

  • Driftsudgifter, som kan medregnes, fx udgifter til den pædagogiske opgave og udvikling af dagtilbuddets kerneopgaver.
  • Myndighedsopgaver, som ikke kan medregnes, fx udgifter til tilsyn, tildeling af pladser, udgifter til sprogvurdering, tildeling af fripladstilskud, søskendetilskud mv.

Det er kommunen, der i sidste ende vurderer, om en udgift i kommunens budget kan indgå og dermed skal medregnes i bruttodriftsudgiften. 

Den følgende oversigt over udgifter er vejledende retningslinjer for, hvordan der skal sondres mellem udgifter, der kan eller ikke kan medregnes. Klik på overskrifterne herunder for at læse mere.

  • Løbende nyanskaffelser af inventar, når anskaffelsen ikke sker i forbindelse med nybygning eller om- og tilbygning.
  • Nyanskaffelser, der er børnerelaterede, såsom legeredskaber, borde og stole med videre.
  • Løbende driftsudgifter vedrørende den faste ejendom til el, vand, varme og renovation med videre.
  • Løbende driftsudgifter ved busbørnehaver, fx til benzin og vask.
  • Forsikringer, der ikke vedrører ejendommen, som fx arbejdsulykkesforsikring med videre.
  • Udgifter til renholdelse, vask, vinduespolering og lignende renholdelse – herunder kan vask på vaskeri eller anskaffelse af vaskemaskine indgå.
  • Vedligeholdelse og små reparationer af både inde- og udearealer.

  • Anlægsudgifter, herunder udgifter til om- og tilbygninger, herunder udgifter til installationer i dagtilbuddets ejendom, fx varmeanlæg og større antenneanlæg. Anskaffelse af fast inventar i forbindelse med dagtilbuddets ibrugtagning og supplerende indkøb af sådant inventar i tiden til og med udløbet af det første hele regnskabsår efter dagtilbuddets åbning. Der er således primært tale om udgifter i tilknytning til etablering og montering af en daginstitution.
  • Husleje, renter og afdrag i fast ejendom samt driftsudgifter vedrørende fast ejendom såsom afgifter, moms og forsikringer.
  • Udgifter til større vedligeholdelse, som har karakter af renovering.
  • Anskaffelse eller leasing af bus til udflytterbørnehaver og vedligehold af bus.

Lønudgifter, der kan medregnes omfatter:

  • Løn til fastansatte og til vikarer.
  • Støtte til et barn, når der er hjemmel i dagtilbudsloven til at give støtten, og støtten ikke har karakter af individuel behandling.
  • Efteruddannelse og kurser til personale.
  • Pensionsudgifter og refusionsordninger, hvor kun kommunens udgifter kan medregnes, fx 
  • Lønudgifter til personale i dagpleje og daginstitutioner indgår, uanset om de benyttes til det enkelte dagtilbud eller er samlet i en central pulje. På områder, hvor der er statslig refusion for lønudgifter, kan kun de kommunale udgifter indregnes. F.eks. i forbindelse med barsel og sygdom, løntilskudsjob, fleksjob mv.

Støtteudgifter kan ikke medregnes, hvis støtten:

  • Har karakter af egentlig behandling til et barn.
  • Ydes efter anden lovgivning, fx barnets lov eller folkeskoleloven. 

  • Udgifter til sprogvurderinger efter dagtilbudsloven kan ikke indgå, da kommunen afholder dem efter dagtilbudslovens § 98, stk. 2. Sprogvurderingen er derfor ikke en del af den almindelige drift i et dagtilbud og kan ikke indgå i beregningsgrundlaget for kommunens tilskud og forældrenes egenbetaling.
  • Udgifter til sprogstimulering kan indgå, hvis indsatsen er en del af dagtilbuddets almindelige drift og ikke har et behandlingssigte.
  • Udgifter til tilsyn afholdes efter dagtilbudslovens § 98 af kommunen og kan ikke medregnes i beregningsgrundlaget.
  • Tolkebistand kan kun indgå, hvis den er nødvendig for det pædagogiske arbejde med barnet. Det kan derfor ikke medregnes, hvis tolkebistanden hører under kommunens generelle vejledning, fx i forbindelse med ansøgning om optagelse i et dagtilbud.

Kommunen skal efter dagtilbudslovens § 98 afholde administrationsudgifter. Udgifterne kan fx være:

  • Lønadministration, bogføring og revision.
  • Pladsanvisningen og informationsmateriale til forældre.
  • Administrationstilskud til selvejende daginstitutioner og privatinstitutioner.
  • Generelle administrations-/kontorholdsudgifter, f.eks. vedrørende fastsættelse af forældrebetaling og opkrævning af forældrebetaling.
  • IT-udstyr og systemer til administration.

I de enkelte dagtilbud kan der være administrative opgaver, som er direkte knyttet til arbejdet med børnene, som kan medregnes. 

Det gælder fx: 

  • Planlægning af medarbejdernes arbejdstid. 
  • Arbejdet med de pædagogiske læreplaner.
  • Sekretæropgaver for forældrebestyrelsen.
  • Kommunikation med forældre og lignende.

Fordeling af udgifter mellem kommune og dagtilbud

Afhængigt af hvordan de administrative opgaver er fordelt, kan kommunen fordele lønmidler forholdsmæssigt mellem forvaltning og dagtilbud. Det betyder, at kun den del, der vedrører dagtilbuddets drift, kan indgå i beregningen af de budgetterede bruttodriftsudgifter.

Kommunale medarbejdere som pædagogiske konsulenter og dagplejepædagoger udfører både myndigheds- og pædagogiske opgaver. 

  • Administrations- og myndighedsopgaver som fx tilsyn og visitation kan ikke medregnes.
  • Opgaver knyttet til udførelse af det pædagogiske arbejde som fx supervision/træning af personale, uddannelse, pædagogisk ledelse og ledelse af støttepædagogkorps kan medregnes. 
  • Det kan være nødvendigt at foretage en opdeling af lønudgifterne, så kun den del, der ikke er myndighedsudøvelse, medregnes i forældrebetalingen.

Kommunen fastsætter tilskud og takster

Det er kommunen, der fastsætter tilskud og forældrebetaling ud fra dagtilbuddenes budgetter. Kommunen beslutter, om det fastsættes som institutionstakster eller som gennemsnitstakster.

Ved dagtilbud af samme type forstås daginstitutioner målrettet samme aldersgrupper, fx vuggestuer (børn i alderen 0-2 år) og børnehaver (børn i alderen 3 år og frem til skolestart). 

Aldersintegrerede daginstitutioner er ikke en selvstændig type. Derfor skal bruttodriftsudgifterne opgøres på relevante aldersgrupper svarende til vuggestue og børnehave, hvis kommunen anvender den gennemsnitlige budgetterede bruttodriftsudgift ved driften af dagtilbud pr. barn af samme type.

Hvis kommunen i sit budget har opgjort forskellige driftsudgifter pr. barn afhængigt af barnets alder, skal det afspejles i de takster og tilskud, der gælder for en plads i dagtilbud. Det betyder, at kommunen skal beregne særskilte takster og tilskud for børn i aldersgruppen 0-2 år og for børn i aldersgruppen 3 år og frem til skolestart. På den måde sikrer kommunen, at der er sammenhæng mellem den ydelse, som barnet modtager og forældrenes betaling.

Kommunen beslutter, om tilskudsprocenten skal være den samme for alle aldersgrupper. Hvis kommunen ønsker samme takst for alle 0-6-årige børn i kommunen, kan kommunen bruge forskellige tilskudsprocenter. Forældrenes egenbetaling må dog aldrig overstige 25 procent for hver af de fastsatte aldersgrupper.

Kommunen offentliggør takster for en plads i dagtilbud.

Regulering af tilskud og forældrebetaling

Kommunen kan løbende regulere tilskud og forældrenes egenbetaling for dagtilbud i årets løb. 

Forældrebetalingen og det kommunale tilskud skal fastsættes på et retvisende grundlag – både når budgettet for det kommende år vedtages og når der sker eventuelle ændringer i løbet af året. Det gælder, uanset om ændringerne medfører højere eller lavere tilskud og forældrebetaling.

Kommunen skal varsle ændringer i god tid:

  • Når kommunen ændrer i tilskud og forældrebetaling i løbet af året, skal kommunen varsle ændringen senest tre måneder før, den træder i kraft. 
  • Hvis ændringen sker i forbindelse med vedtagelsen af næste års budget, skal varslet gives senest én måned før.

Varslingsreglerne gælder ikke i tilfælde, hvor ændringer i kommunens tilskud og forældrebetaling er begunstigende for forældre og privatinstitutioner.

Forældrenes egenbetaling for en dagtilbudsplads bliver ikke efterreguleret, hvis de faktiske udgifter senere viser sig at afvige fra budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn.

Tilskud til privatinstitutioner

Forældre, der vælger en privatinstitution til deres barn, kan få et økonomisk tilskud fra opholdskommunen til at dække udgifterne til pladsen.

Kommunen er først forpligtet til at give tilskud fra det tidspunkt, hvor barnet har ret til en dagtilbudsplads under den kommunale forsyning.

Tilskuddet til privatinstitutionen består af tre dele:

  • Driftstilskud
  • Bygningstilskud 
  • Administrationstilskud

Det samlede tilskudsbeløb betales til privatinstitutionen og ikke direkte til forældrene.

Intet loft over forældrebetalingen i privatinstitutioner

Privatinstitutioner er ikke omfattet af betalingsreglerne for dagtilbud under den kommunale forsyning og kan derfor selv fastsætte forældrebetalingen. Der er ikke fastsat et loft for forældrebetalingen i privatinstitutioner, fordi det er forældrene selv, der vælger, om deres børn skal optages i en privatinstitution.

Tilskud til en plads i dagtilbud i anden kommune

Kommunen skal give tilskud, når et barn optages i dagtilbud i en anden kommune. 

Hvis barnet ved fraflytning bevarer sin plads i et dagtilbud i den tidligere kommune, skal den nye opholdskommune umiddelbart efter tilflytningen give tilskud til den kommune, hvor barnet fortsat går i dagtilbud.

Tilskuddet beregnes, så det svarer til de gennemsnitlige budgetterede nettodriftsudgifter pr. barn for dagtilbud i opholdskommunen beregnet for den aldersgruppe, som barnet tilhører. 

Hvis dagtilbuddet i institutionskommunen er billigere end i opholdskommunen, beregnes tilskuddet ud fra tilskudsprocenten for aldersgruppen i opholdskommunen og de budgetterede bruttodriftsudgifter pr. barn i det benyttede dagtilbud i institutionskommunen. 

Tilskuddet vil derfor være det billigste af følgende to beløb:

  1. Det beløb, som svarer til opholdskommunens gennemsnitlige nettodriftsudgift for den aldersgruppe, som barnet tilhører
  2. Det beløb, som svarer til opholdskommunens gennemsnitlige samlede tilskudsprocent af institutionskommunens bruttodriftsudgift pr. barn for det benyttede dagtilbud.

Opholdskommunen kan beslutte at give et ekstra tilskud til forældrene, institutionskommunen eller begge ved brug af dagtilbud over kommunegrænser. Det ekstra tilskud kan benyttes til at reducere udgifterne for institutionskommunen, forældrenes egenbetaling eller begge dele.

Eventuelle ekstra tilskud betales direkte fra opholdskommunen til institutionskommunen.

Forældrenes egenbetaling ved dagtilbud i en anden kommune

Forælderens egenbetaling udgør forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og bruttodriftsudgiften pr. plads i det benyttede dagtilbud. 

Det betyder, at forældrebetalingen kan være højere eller lavere end for en plads i dagtilbud i opholdskommunen. Hvis dagtilbuddet i den anden kommune er dyrere end dagtilbud i opholdskommunen, betaler forældrene forskellen mellem tilskuddet fra opholdskommunen og driftsudgifterne pr. plads ved det benyttede dagtilbud som beregnet i institutionskommunen. 

Reglerne er udformet ud fra en forudsætning om, at begge kommuner opgør bruttodriftsudgiften på en sammenlignelig måde, så forskellen i forældrenes egenbetaling afspejler forskelle i serviceniveau og ikke i de to kommuners beregningsmetode. 

Kommunen skal stille en plads i et dagtilbud til rådighed for grænsegængere, der bor i fx Tyskland eller Sverige og arbejder i Danmark. 

Når en grænsegængerfamilie får en plads til deres barn i et dagtilbud i den kommune, hvor en eller begge forældre arbejder, anses denne kommune som opholdskommune. 

Det vil derfor være denne kommune, der skal give tilskud til pladsen og opkræve forældrebetaling.

Hvis forældrene arbejder i to forskellige danske kommuner, vil det være den kommune, hvor forældrene søger om optagelse i dagtilbud, der skal give tilskud til pladsen og opkræve forældrebetaling.

Center for Folkeskole

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet