Hjælp til ældre

Ældreplejen har med udgangspunkt i den enkelte persons aktuelle livssituation og behov til formål at understøtte en alderdom, som er præget af mest mulig livsglæde, selvhjulpenhed og tid til omsorg og nærvær.

 Ældreloven skal understøtte følgende:

  1. Den ældres selvbestemmelse.
  2. Tillid til medarbejderne og den borgernære ledelse.
  3. Et tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund.

Helhedspleje

Helhedspleje gives i form af få, sammenhængende og rummelige pleje- og omsorgsforløb. Den konkrete beslutning om hjælpen fra gang til gang skal ske med afsæt i en dialog mellem den udførende medarbejder og den enkelte borger ud fra borgerens aktuelle behov og ressourcer. Inden for forløbet skal der være plads til, at borgerens behov kan ændre sig, og at de ændrede behov så vidt muligt kan imødekommes på baggrund af en faglig vurdering foretaget af det team af medarbejdere, der er omkring borgeren.

Lære mere om helhedspleje på borger.dk

Forebyggelse

Kommunen tilbyder forebyggende hjælp og aktiviteter, der skal støtte ældre borgere i at forebygge tab af funktionsevne og styrke muligheden for at klare sig selv længst muligt, herunder iværksættelse af opsøgende indsatser målrettet personer, hvor der vurderes at være et forebyggelsespotentiale.

Ensomhed

Forebyggelse af ensomhed blandt ældre er et centralt fokuspunkt på ældreområdet. Ensomhed kan føre til mindsket livskvalitet og dårligere helbred. Undersøgelser viser, at blandt ældre er det særligt borgere, som modtager omfattende hjælp og pleje, der oplever ensomhed og manglende social kontakt.

Læs mere om forebyggelse af ensomhed blandt ældre på Sundhedsstyrelsens hjemmeside

Regelgrundlag