OBS: Som følge af fejl i opregningsmodellen for plejehjemsundersøgelsen er resultaterne korrigeret den 29. januar 2026*, og der er en yderligere rettelse foretaget den 24. februar 2026**.
Som led i ældrereformen blev det aftalt, at brugertilfredshedsundersøgelserne på landets plejehjem skulle genoptages og foretages hvert andet år. Nu er tallene for plejehjemsbeboernes tilfredshed opgjort på både landsplan og kommuneniveau.
Undersøgelsen viser, at tilfredsheden blandt beboerne på landets plejehjem generelt er høj. På landsplan angiver 91 procent af plejehjemsbeboerne, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får på plejehjemmet.
I alt har næsten 10.000 plejehjemsbeboere i 92 kommuner deltaget i undersøgelsen. Størst er tilfredsheden blandt beboerne i Jylland og på Fyn, der generelt er lidt mere tilfredse end beboerne på Sjælland.
Samtidig angiver mere end otte ud af ti, at det i høj grad eller i nogen grad er de samme ansigter, der møder dem, når de modtager pleje. Et tilsvarende billede gør sig gældende, når det kommer til de ældres oplevelse af selvbestemmelse. På landsplan angiver 83 pct. således, at de oplever, at medarbejderne generelt er gode til at inddrage dem og deres ønsker i tilrettelæggelsen af plejen.
78 procent af beboerne på landsplan angiver, at de enten er tilfredse eller meget tilfredse med maden på plejehjemmet. Samtidig ses de største kommunale forskelle i undersøgelsen i forbindelse med tilfredsheden med den mad plejehjemsbeboerne får.
Trods en generelt høj tilfredshed peger undersøgelsen også på steder, hvor der er plads til forbedring. Eksempelvis er kun 54 procent af plejehjemsbeboere med meget dårlig livskvalitet enten tilfredse eller meget tilfredse med den hjælp, de får. Ligeledes oplever 40 procent, at medarbejderne kun i nogen grad kender til deres vaner og behov.
Samtidig har 48 procent af plejehjemsbeboerne en oplevelse af, at de kun i lav grad eller i nogen grad har indflydelse på den hjælp, de får fra medarbejderne.
Ældreminister Mette Kierkegaard siger:
- Jeg kan konstatere sort på hvidt, at plejehjemmene er langt bedre end deres rygte, når 9 ud af 10 er tilfredse med den hjælp, de får. Det er et kæmpe skulderklap til de mange dygtige medarbejdere rundt omkring på landets plejehjem. Jeg tror og håber på, at de nyvalgte byråd i landets kommuner vil læse grundigt med, så de kan gøre det endnu bedre på plejehjemmene.
- Ældrereformen er netop lavet for at sikre større selvbestemmelse for de ældre, bedre kontinuitet og at de ældre oplever, at medarbejderne kender til deres behov. Derfor er denne undersøgelse et godt udgangspunkt for kommunernes videre arbejde med at implementere ældrereformen.
- Jeg hæfter mig også ved, at der flere steder i landet er plads til forbedring, når det gælder tilfredsheden med maden. Jeg ser frem til at følge, hvordan kommunerne arbejder med dette, for glæden ved mad betyder selvfølgelig lige så meget for beboere på plejehjem som for alle os andre. Når det er sagt, er jeg glad for, at den generelle tilfredshed også her er høj.
- Tidligere i år lancerede jeg en række initiativer, der skal bidrage til at styrke indsatsen for en styrket måltidskultur i ældreplejen. Blandt andet ser jeg meget gerne, at kommunerne gør brug af de gode erfaringer, der er med smagspaneler på landets plejehjem. Jeg tror på, at hvis beboerne får mere indflydelse på, hvad der er på ugemenuen, ja så bliver tilfredsheden med maden også højere.
Fakta om undersøgelsen
- Formålet med brugertilfredshedsundersøgelsen er bl.a. at følge udviklingen i tilfredsheden, mens ældrereformen udrulles og kommunerne i stigende grad frisættes. Derfor er undersøgelsen et vigtigt værktøj for kommunerne i arbejdet med at øge kvaliteten inden for afgørende områder på landets plejehjem.
- Brugertilfredshedsundersøgelsen blandt beboerne på landets plejehjem er gennemført af Danmarks Statistik i foråret 2025. Undersøgelsen er den første af sin slags og blev iværksat som led i ældrereformen, der blev vedtaget i april 2024.
- Brugertilfredshedsundersøgelsen beskriver bl.a. de geografiske forskelle i den samlede tilfredshed, oplevelsen af medarbejderkontinuitet, tilfredshed med maden og oplevet selvbestemmelse og inddragelse.
- Danmarks Statistik har kontaktet 921 plejehjem på tværs af alle landets 98 kommuner med tilbud om at deltage i undersøgelsen. I alt er ca. 28.000 plejehjemsbeboere blevet adspurgt, hvoraf ca. 9.900 beboere, fordelt på 646 plejehjem, har deltaget i undersøgelsen. I undersøgelsen indgår svar fra plejehjemsbeboere i samlet 92 kommuner.
* Som følge af fejl i opregningsmodellen for plejehjemsundersøgelsen er resultaterne korrigeret den 29. januar 2026. Danmarks Statistik har udarbejdet nye kommunerapporter for henholdsvis Sorø Kommune, Frederikshavn Kommune, Vallensbæk Kommune og Hørsholm Kommune. Rettelserne påvirker de opregnede resultater marginalt i tre af kommunerne, mens de opregnede resultater for Hørsholm Kommune er påvirket i væsentlig grad.
Resultaterne er konsekvensrettet i det offentliggjorte materiale for de fire kommuner. På landsplan er der ikke foretaget ændringer, da den metodiske justering kun har begrænset betydning for landsrapportens samlede resultater.
Derudover er der foretaget en mindre justering i opgørelsen af spørgsmålet »I hvilken grad føler du dig tryg i din hverdag?« i kommunerne Aarhus, Norddjurs, Samsø og Syddjurs, hvor en enkelt interviewer har fejlfortolket spørgsmålet.
** Rettelse af d. 24-02-2026: To svar har været fejlplaceret i Samsø Kommune grundet en registreringsfejl. Kommunerapporten for Samsø Kommune er tilbagetrukket af Danmarks Statistik, idet den kun indeholdt de to besvarelser.
Yderligere oplysninger
Ældreministeriets pressetelefon, tlf.: 23 64 42 92 (modtager ikke sms).