Det er hjerteskærende, når vi hører om sager om omsorgssvigt og overgreb på landets plejehjem.
Mange kan nok huske 90-årige demensramte Else Marie Larsen fra TV2-dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden'.
To medarbejdere konstaterede, at Else havde afføring i sin ble, men i stedet for at skifte bleen pakkede de hende ind i tæpper og kørte hende ind til et halloweenarrangement. De to aftalte, at de ville sige, at de havde skiftet hendes ble, selvom det var løgn.
Den forråede adfærd, som vi var vidner til i dokumentaren, er ganske forfærdelig og helt uacceptabel.
Vi har som samfund og medmennesker et ansvar for at behandle vores ældre med værdighed og respekt.
I langt, langt de fleste tilfælde handler en forrået adfærd ikke om onde medarbejdere eller "brodne kar". Ifølge en undersøgelse fra FOA fra 2023 oplever knap syv ud af ti ansatte i ældreplejen tidlige tegn og faresignaler på forråelse.
Tegnene spænder bredt fra nedsat empati og irritation til negative ord om borgere, patienter eller deres pårørende.
Derfor har regeringen og aftalepartierne bag ældrereformen afsat 30 millioner kroner fra 2025-2027 til en ny indsats mod forråelse.
Demensrejseholdet i regi af Sundhedsstyrelsens Enhed for Ældre og Demens vil fremover tilbyde et forløb for kommuner og private leverandører, der skal styrke trivslen og give medarbejdere og ledere i ældreplejen de rette kompetencer til at forebygge forråelse.
Vi skal have blik for arbejdskulturen og turde at tale om de svære ting i hverdagen for at komme forråelse til livs.
Når der skabes et trygt rum for medarbejderne til at tale om hverdagens udfordringer, kan vi tage hånd om dem, før de vokser sig store.
Netop dét skal demensrejseholdet sætte fokus på.
Mange kommuner gør i forvejen rigtig meget for at forebygge forråelse, og vi er glade for, at de nu får mulighed for at styrke indsatsen på området endnu mere.