Ældremad har i årevis været udskældt for at være kedeligt og trist. Forestillingen om udkogte grøntsager og brun sovs helt blottet for smag lever i bedste velgående. Og Dansk Folkeparti gør alt for at holde liv i billedet af ældremad som ussel hundeæde.
Når jeg rejser rundt i landet, er det dog noget andet, jeg oplever: Nemlig rigtig mange ældre borgere, der rent faktisk er glade for den mad, de får serveret, og som oplever at have valgmuligheder. Fra karbonader med skysovs til grønne retter.
Hvis det er dét, de ønsker.
Som minister for området er jeg meget optaget af, at maden ikke alene skal være ernæringsrigtig, men også appetitlig at spise. Derfor skal vi forblive nysgerrige på kvaliteten og hele tiden arbejde med at forbedre den.
Selvfølgelig vil der kunne findes eksempler, hvor der er plads til forbedring. Jeg har selv mødt borgere, som gerne vil have bedre mad.
Men når jeg ser bort fra enkeltsager og i stedet kigger på tværs af landet, så er det ikke kvaliteten, jeg har et problem med. Det har jeg til gengæld med prisen.
I mange af landets kommuner koster et hovedmåltid i dag 63 kroner. For nogle lyder det måske som en rimelig pris. Men for en folkepensionist eller et menneske med handicap, der hver dag har brug for at få leveret mad, bliver det hurtigt en tung post i budgettet.
Jeg har mødt for mange, som enten springer et måltid over, deler det i to - eller helt fravælger at få leveret mad. Fordi pengepungen ikke rækker. Det kan føre til underernæring, og det kan vi som samfund ganske enkelt ikke være bekendt.
Derfor handler vi nu. På den kommende finanslov har regeringen foreslået, at der afsættes 200 millioner kroner årligt til at sænke egenbetalingen på ældremad.
Det skal sikre, at et måltid fremover maksimalt skal koste en halvtredser. Det skal netop ikke være prisen eller størrelsen på pengepungen, der afgør, om vores ældre får den mad og næring, de har brug for. For den enkelte ældre, som modtager kommunal madservice dagligt, vil forslaget betyde en besparelse på mere end 4.000 kr. om måneden - vel at mærke uden at det går ud over kvaliteten af maden.
Forslaget ligger i naturlig forlængelse af ældreloven, som trådte i kraft 1. juli i år. Ældreloven forpligter kommunerne til at tilbyde mindst ét dagligt hovedmåltid til borgere, som på grund af helbredet ikke selv kan lave mad. Det er en vigtig rettighed, som skal sikre, at de ikke står uden mulighed for at få et ordentligt måltid.
Med vores finanslovsforslag tager vi nu næste skridt. Jeg står nemlig gerne på mål for, at ældremaden er bedre end sit rygte. Men jeg kan ikke forsvare, at prisen tvinger nogle af vores mest sårbare borgere til at vælge maden fra. Derfor gør vi nu noget ved prisen.
For en folkepensionist eller et menneske med handicap, der hver dag har brug for at få leveret mad, bliver det hurtigt en tung post i budgettet.