I mere end 20 år har vi i Danmark haft retten til frit valg af hjemmepleje. Det frie valg er en grundpille i vores samfund og ikke mindst i ældrepolitikken. En ret som giver de ældre mulighed for at vælge den leverandør, som de selv ønsker, og som de har det godt med at åbne døren for.
Får man som ældre brug for hjælp i hverdagen, skal man stadig kunne bestemme, hvordan man vil leve sit liv. Det frie valg i ældreplejen handler netop om det at bevare selvbestemmelsen, også når man har brug for støtte. Mange ældre og pårørende kender heldigvis til det frie valg af leverandør, men alt for mange gør stadig ikke.
Hver tredje ældre, som er visiteret til hjemmepleje, ved ikke, at de har ret til frit at vælge leverandør. Det viser Ældreministeriets brugerundersøgelse af hjemmeplejen fra september 2025. Og i den kommune, hvor flest var oplyst om deres valgmuligheder, var det stadig knap hver femte, som ikke vidste, at de havde ret til at vælge frit.
Det frie valg er ikke en mulighed, men en rettighed, som de ældre skal være oplyst om, så de kan vælge den hjælp og tilgang hos leverandøren, som passer dem bedst. Når omkring en tredjedel af de ældre, ikke er klar over, at de selv kan vælge leverandør, må vi tage det som et kald - ikke til kritik, men til handling. For frihed mister sin mening, når den ikke kendes, og valg mister sin kraft, når ingen ved, at det findes.
Derfor er det vigtigt, at vi bliver bedre til at informere om det frie valg, så det frie valg ikke kun bliver en rettighed på papir, men en reel mulighed for hver eneste ældre i Danmark.
For mange vælger faktisk en privat leverandør, når de kan. Det kan de gøre, fordi vores skattefinansierede velfærd giver mulighed for at vælge mellem offentlige og private leverandører uden, at den enkelte ældre skal have pungen op af lommen. Tal fra Danmarks Statistik viser, at 43,8 procent i 2024 valgte en privat leverandør af hjemmepleje og tallet er hvert år steget.
Derfor har den nye ældrelov et stærkt fokus på at skabe bedre rammer for nærvær, omsorg og livskvalitet i alderdommen. Det betyder, at private og offentlige leverandører af ældrepleje bliver ligestillet, og at fundamentet for sammenhæng, selvbestemmelse og stabilitet nu er støbt.
Det er de ældre og ikke bureaukratiet, reglerne og skemaerne, som bliver sat i centrum. Det sker ved, at alle elementer af ældreplejen - fra praktisk hjælp over personlig pleje og på sigt også sygepleje - bliver samlet i en sammenhængende omsorgs- og plejeforløb kaldet helhedspleje. 2 Helhedsplejen gør også op med skiftende plejepersonale, som har gjort nogle ældres hjem til en travl banegård med ukendte ansigter fra forskellige dele af ældreplejen. Med ligestillingen af private og offentlige leverandører er det grundlæggende de ældres behov, der bliver sat i centrum, da valgmuligheder skaber bedre kvalitet. Og det er der brug for - ikke mindst i lyset af de stigende forventninger, som mange har til velfærden.
Derfor er det afgørende, at de ældre kender deres valgmuligheder. Og det er kommunalbestyrelserne i landets kommuner, som har ansvaret for, at alle borgere bliver ordentligt oplyst om deres rettigheder. Dér viser tallene, at der er et stykke vej igen.
For mange ældre og pårørende mangler et klart overblik over deres rettigheder og muligheder for frit valg. Kommunalbestyrelsen har pligt til at informere de ældre om det frie valg. Det kommende kommunalvalg er derfor et oplagt tidspunkt til at spørge ude i kommunerne: Gør vi nok for, at alle ældre kender de muligheder, de har?
For når de nye kommunalbestyrelser rundt om i landet sætter sig i byrådssalen 1. januar 2026, så bør et af de væsentligste punkter i en lang række af kommuner, være en solid indsats for oplysning om det frie valg for de ældre, så den sidste del af livet bliver med selvbestemmelse og livskvalitet som en trofast følgesvend.
Det frie valg er ikke blot en paragraf i loven, men et løfte om værdighed og respekt. Det forpligter til at sikre, at ingen står uvidende om deres ret til at vælge, og at friheden ikke blot eksisterer i ord, men udfoldes i handling.