Pårørende - om det er børn, børnebørn, naboer eller venner - spiller en rigtig vigtig rolle i mange ældres liv. De beriger hverdagslivet og giver en helt særlig omsorg.
En omsorg, som udspringer af relationen til den ældre, og som derfor ikke kan erstattes af selv den dygtigste og mest samvittighedsfulde medarbejder.
I dag skal vi behandle den første ældrelov nogensinde i Folketinget. Med loven lægger vi op til, at pårørende i højere grad skal ses som en ressource i arbejdet med de ældre. En ressource, som vi både skal indgå i et tættere samspil med - og passe godt på. For det er afgørende, at de pårørende ikke brænder ud. Dette skal naturligvis altid foregå i dialog og forståelse med den ældre.
Der skal være balance, så de ikke oplever, at der ligger mere på deres skuldre, end de kan løfte. Derfor skal pårørende også fremover ligesom i dag have tilbud om aflastning og afløsning, hvis de passer en ældre med nedsat funktionsevne. Det kan for eksempel være en ægtefælle, der passer en partner med demens.
Det er også vigtigt for os at understrege, at pårørende ikke skal overtage pleje- og sundhedsfaglige opgaver. Dé opgaver ligger bedst hos kvalificerede medarbejdere - så det bliver de ved med.
Derfor bliver pårørende heller ikke pålagt forpligtelser med lovforslaget. Ligesom i dag vil pårørende skulle inddrages i det omfang de og den ældre har lyst til og er indforstået med. Vi ønsker at give de pårørende et rum for også at kunne sige fra, hvis opgaven bliver for tung.
Det kan have stor værdi, hvis medarbejdere etablerer et tæt samspil med pårørende og går i dialog med dem om den ældre. For pårørende besidder ofte vigtig viden om den ældres liv, som kan være betydningsfuld i plejearbejdet.
De er livsvidner til den ældre og kender deres ønsker, behov, vaner og historie.
Den tilgang understøtter bevægelsen mod mere selvbestemmelse til den ældre, som er en af ældrereformens bærende værdier. Der kan være situationer, hvor den ældre har svært ved selv at give udtryk for sine behov og dermed udnytte muligheden for mere selvbestemmelse. Det gælder for eksempel for borgere med demens.
Her er samarbejdet med de pårørende ekstra vigtigt.
For deres viden om deres kære kan være med til at skabe den klarhed omkring den ældres behov og ønsker, som kan være svær at få frem hos mennesker med kognitiv svækkelse. Når ældrereformen skal implementeres, vil der derfor blive udarbejdet vejledninger til medarbejdere og ledere om god praksis i samarbejdet med pårørende. Og til de ældre og deres pårørende vil der blive udarbejdet lettilgængelig information, der kan fungere som en støtte til at navigere i ældreplejen.
Ældreloven forventes vedtaget inden udgangen af året. Vi er glade og stolte over, at vi med loven giver de pårørende mulighed for at spille en større rolle i arbejdet med de ældre. Med god dialog mellem den ældre, medarbejderne og de pårørende skaber vi en bedre ældrepleje.