Obs: nyheden er opdateret den 05.01.21 med nye forældrevejledninger
Rigtig mange børn sidder lige nu derhjemme og skal logge ind i digitale læringsmidler, læringsplatforme og AULA på nettet.
Styrelsen for It og Læring har netop udarbejdet to vejledninger til forældre, så de kan hjælpe deres børn med at logge ind, også hvis børnene har glemt deres brugernavn og adgangskode til Unilogin.
I en periode mandag morgen og formiddag oplevede mange brugere af Unilogin lange ventetider, eller at de ikke kunne logge ind. Problemet skyldtes markant andre brugermønstre, og der blev sat ekstra server-kapacitet på dér, hvor der var flaskehals-problemer umiddelbart efter, problemet var identificeret.
Systemet har haft normale svartider tirsdag, og styrelsen fortsætter med at følge situationen tæt.
