Med aftalen bliver der frigivet tid fra bureaukratiske opgaver til, at medarbejderne i faglige fællesskaber i højere grad kan bruge tid på kerneopgaven omsorgen og plejen af de ældre. Aftalen kommer til at frisætte ældreområdet, og tilgangen til området vil grundlæggende blive ændret, så vi i fremtiden vil styre på kvalitet og bærende værdier om selvbestemmelse for den ældre, tillid til medarbejdere og ledelse og tæt samspil med pårørende, lokale fællesskaber og civilsamfund. Desuden udvider reformen borgerens frie valg.
Ældre skal i højere grad kende de medarbejdere, der kommer i deres hjem, og derfor skal faste teams udbredes. Aftaleparterne har til dette formål afsat et ekstra engangsbeløb på 376,1 mio. kroner i 2024 ud over det varige løft på en milliard kroner. Helhedspleje skal være det bærende princip, og det indebærer, at én leverandør har det samlede ansvar for borgerens forløb. Målet med helhedspleje er, at hjælpen og plejen i langt højere grad end før gives som et sammenhængende forløb, der koordineres med den enkelte ældre ud fra det aktuelle behov.
Med aftalen får ældreplejen også en milliard kroner ekstra om året til at løfte kvaliteten, plejen og omsorgen. For at forebygge forråelse i ældreplejen og sikre kvalitet i indsatsen over for mennesker med demens afsættes desuden bl.a. ekstra 30,0 mio. kroner til forebyggelse af forråelse. Tilsyn på plejehjem forenkles og samordnes.
Borgere får bedre grundlag for at vælge mellem plejehjem med åbenhed om beboertilfredshed, og de får også flere typer af plejehjem at vælge imellem. Aftalen åbner for flere friplejehjem, og kommunale plejehjem får mulighed for at blive lokalplejehjem med flere frihedsgrader. Både offentlige og private leverandører får mulighed for at levere alle pleje- og omsorgsforløb, så det understøtter målet om helhedspleje og faste teams. Samlet understøtter reformen bevægelsen fra en velfærdsstat til et velfærdssamfund med mere lokal frihed og forandringskraft.