Hvordan skaber vi mere tid til omsorg i ældreplejen? Hvordan får vi en ældrepleje med mindre bureaukrati og mere nærvær og omsorg? Hvordan sikrer vi medarbejdere nok? En ældrepleje, hvor værdighed, faglighed, selvbestemmelse og relationen mellem mennesker er i centrum. En ældrepleje, hvor der er mere hjerterum end kontrol?
Det kan borgere i det midtjyske komme med deres indspark til, når social- og ældreministeren inviterer til borgermøde om fremtidens ældrepleje i regionen. Social- og ældreministeren inviterer til fem regionale borgermøder rundt om i landet. Ét i hver region. Her er alle borgere, pårørende, medarbejdere og ledere, lokalpolitikere og aktive organisationer velkomne til at deltage i en åben debat om fremtidens ældrepleje.
Tilmelding kan ske på Social- og Ældreministeriets hjemmeside eller ved at ringe på tlf. 24481994 mellem kl. 9.00 og kl. 15.00. Tilmeldingen lukker 1. april kl. 12.00, eller når der ikke er plads til flere tilmeldte deltagere.
Yderligere oplysninger
Social- og Ældreministeriets pressetelefon: 41 85 13 60 (modtager ikke sms)